Landsholdets forsvarsgeneral Simon Kjær skriver historie. Han er nemlig den første dansker i 20 år, der får stemmer ved Ballon d’Or-kåringen.
Simon Kjær er rangeret som nummer 18 ved dette års Ballon d’Or-kåring, meddeler magasinet France Football, der uddeler prisen og står for afstemningen, på Twitter.
LÆS OGSÅ: Cristiano Ronaldo raser: Det er uacceptabelt
Det franske magasin delte mandag aften listen i omvendt rækkefølge i forhold til stemmeantallet på deres sociale medier, inden de afslørede Lionel Messi som vinder.
Den 32-årige Simon Kjær sluttede på en 18. plads, hvilket placerer ham foran verdenskendte spillere som Luka Modric, Harry Kane, Bruno Fernandes, Phil Foden og Pedri.
Den danske landsholdsspiller har spillet et rigtig flot 2021, hvor han har været en vital spiller for AC Milan.
Derudover var han også en vigtig del af den landsholdstrup, der førte Danmark til semifinalen ved EM denne sommer. Ydermere var han en del af den suveræne kvalifikation til VM.
Simon Kjærs 18. plads betyder også, at han er den første danske herrespiller i 20 år, der har fået stemmer ved Ballon d’Or-kåringen.
Det er nemlig ikke sket siden Ebbe Sand fik stemmer i 2001, hvor han fik to stemmer og sluttede på en del 18. plads. Den senest nominerede dansker var Jon Dahl Tomasson i 2002, men han fik dog ingen stemmer.
Den seneste og eneste dansker, der har vundet en Ballon d’Or. Det gjorde han tilbage i 1977, men dengang gik prisen dog kun til den bedste spiller i Europa.
LÆS OGSÅ: Manchester City-stjerne enig med Barcelona: Vil have en mere afgørende rolle
I år var landsholdsmålmand Kasper Schmeichel desuden også nomineret til titlen som årets målmand. Det endte dog med at være PSG-målmand Gianluigi Donnarumma, der løb med prisen som årets bedste keeper.