Ifølge Simone Inzaghi, der blev præsenteret som træner i Inter i juni, har klubben mistet både Lukaku, Hakimi og Eriksen denne sommer
Efter kampen blev Simone Inzaghi interviewet til Inters hjemmeside, og her ytrede den nye Inter-cheftræner stor stolthed over sit hold på trods af at have sagt farvel til flere store profiler hen over sommeren.
LÆS OGSÅ: Barcelona og Real Madrid viser interesse for Ajax-spiller
Tirsdag aften kunne Inter bryste sig af en sejr på 3-1 på udebane mod Fiorentina. Efter opgøret lagde Simone Inzaghi ikke skjul på, at han var meget glad for det nydelige resultat mod den nuværende sjetteplads i Serie A.
Inter startede ellers ikke som det bedste hold på banen. Efter 23 minutter kom de bagud, men det lykkedes dem at vende opgøret i anden halvleg. Da de forlod banen, var det med en sejr på 3-1 og tre point til kontoen i den italienske liga.
Efter opgøret blev Simone Inzaghi interviewet til klubbens officielle hjemmeside. Her gjorde han det klart, at han har en fantastisk trup under sig, men samtidig sagde han også, at Inter har taget afsked med flere store profiler denne sommer.
“Jeg er heldig at have en så fantastisk trup. Vi har også Alexis Sanchez tilbage nu. Han har trænet godt med i de sidste ti dage. Vi mistede tre nøglespillere i Romelu Lukaku, Achraf Hakimi og Christian Eriksen denne sommer, men det lader vi ikke påvirke os,” sagde Simone Inzaghi.
Hvad der er mest overraskende i denne forbindelse er, at danske Christian Eriksen nævnes som en af sommerens afgange. Det er nemlig første gang, at det er blevet fremstillet som om, at han officielt har forladt Inter.
LÆS OGSÅ: Abramovich klar med checkhæftet: Chelsea vil hente PSG-profil
Ganske vist er han ikke registreret i hverken Serie A- eller Champions League-truppen for Inter, hvorfor han ikke er spilleberettiget i resten af 2021, men det har ikke hidtil været omtalt som om, at han er fortid i den italienske klub.