Torsdag aften var Manchester United på vej mod et godt resultat. Indtil de sidste minutter af opgøret mod AC Milan, var de nemlig foran med 1-0 i deres opgør i Europa League.

LÆS OGSÅ: I ‘bad standing’ hos Solskjær: United vil hente erstatning

Dansk Simon Kjær synes dog ikke, at De Røde Djævle skulle have en sejr med fra opgøret. Han dukkede nemlig pludselig op i feltet i dommerens overtid, hvor han formåede at heade bolden i mål til 1-1.

Dette endte også med at blive kampens resultat, hvilket Ole Gunnar Solskjær efter kampen gav udtryk for, var til stor ærgrelse. Alligevel fortalte han dog også, at han mente, at det var helt fair. Det fortalte den norske træner til mediet BT Sport.

“Jeg er meget skuffet over, at vi indkasser et mål på et af de sidste spark eller hovedstød. Det gør det naturligvis sværere, men det skal alligevel afgøres i det andet opgør,” lød det fra Ole Gunnar Solskjær til BT Sport, som han fulgte op med:

“Vi var lidt for langsomme med bolden. Det er den læring, som vi er nødt til at tage til os. Vi bliver nødt til at præstere hver eneste uge. Vi spiller jo mod gode hold. Uafgjort er nok et fair resultat.”

LÆS OGSÅ: Storklub spiller med musklerne: Vil byde 670 mio. for United-talisman

Det var den blot 18-årige Amad Diallo, de fik bragt United foran med 1-0, før danske Simon Kjær formåede at udligne i dommerens overtid.

author avatar
Nicolai Busekist