I Manchester United opstod der tvivl om, hvorvidt Ole Gunnar Solskjær ville vælge Dean Henderson eller David de Gea til at være førstekeeper, hvilket blandt andet kom efter, at førstnævnte meddelte klubben, at han ikke ville være Davids back-up længere.

LÆS OGSÅ: Manchester United opgiver næste transfermål

Solskjær kom altid med meget tvetydige eller vage svar, når han blev spurgt ind til keeper-duellen, eftersom han har at gøre med “to ettere”, men nu skulle han altså endelig være kommet frem til, at det bør være Dean Henderson, som skal vogte målet i den kommende sæson.

Henderson og David de Gea har i denne sæson delt spilletiden, selvom sæsonen startede ud med, at David de Gea var førstevalg til næsten alle opgør, hvilket dog fik sin ende, da han blev tvunget til at forlade målet og rejse hjem.

Det betød, at man skulle bruge en ny målmand, hvor altså Henderson kom ind i billede. Her kan man sige, at David de Geas fravær banede vejen for Henderson, som greb chancen med begge hænder.

Det bliver dog næsten overskygget af hans præstation mod Liverpool, som United endte med at tabe 4-2.

Han er dog ikke den eneste, der kan fremhæve kampe fra den netop afsluttede sæson, hvor man kunne have gjort det bedre. Det kan David de Gea nemlig også, herunder Europa League-finalen, hvor Solskjær valgte, at han skulle være mellem stængerne, hvilket med det samme medførte, at der blev startet rygter om Hendersons fremtid.

Men nu mener Manchester Evenings News at vide, at United-manageren “skulle hælde mere mod Dean Henderson end til David de Gea”.

LÆS OGSÅ: Agent: Messi ville have ham til Barca

Dette kan betyde, at man vinker farvel til David de Gea til sommer, eftersom han er den spiller i Manchester United, der scorer den højeste løn, hvorfor det umiddelbart ikke ville være holdbart for United at beholde en spiller, som ikke regelmæssigt er at finde på banen.

author avatar
Mathias Busekist