Der skal ikke lægges skjul på, at det nok er de færreste fans af London-klubben, der vil bryde sig om at se Harry Kane forlade dem til fordel for en anden klub. Og da slet ikke en anden Premier League-klub, skulle man tro.

LÆS OGSÅ: Blev blåstemplet af Mourinho: United nærmer sig salg

Den tidligere Tottenham-spiller Jamie O’Hara fortæller, at de fleste Tottenham-fans vil have forståelse for situationen, hvis Harry Kane skifter Tottenham og Mourinho ud med Manchester City og Pep Guardiola.

“Jeg tror, at han ønsker at vinde Premier League. Jeg tror ikke, at han ønsker at tage til Spanien. Jeg tror, at han vil have Alan Shearers rekord, og at han ønsker at vinde Premier League. Jeg tror helt sikkert på, at Manchester City vil forsøge at hente ham. Og selvom Spurs’ fans ville elske at se ham blive. Hvordan vil de kunne bebrejde en spiller, der har har været i klubben og har været en loyal soldat?” kommer det fra O’Hara ifølge talkSPORT.

“Han har gjort alt, hvad han kunne, for at forsøge at sikre dem Premier League-trofæet. Men vi er bare ikke gode nok, og det tror jeg heller ikke, at vi bliver, i løbet af den her æra. De bliver aldrig gode nok til at kunne dominere. Det vil altid være City, Liverpool eller Manchester United.”

Også Rangers-legenden Ally McCoist, som nu er vært på talkSPORT, så er Machester City den eneste klub i Premier League, som Harry Kane bør overveje at forlade Tottenham for.

“Han elsker Spurs, og det er der noget forfriskende ved i de her tider. Han spiller for den klub, han elsker, og han gør det godt. Han er en topspiller. Han står foran en stor beslutning. Den eneste klub i England, som man kan se for sig, at han skulle kunne skifte til og være garanteret trofæer, er Manchester City.”

LÆS OGSÅ: Mourinho efter dødstrusler: Der skal gøres noget

Harry Kane har scoret 209 mål i 318 kampe for Tottenham.

author avatar
Mathias Busekist