Der skal ikke herske nogen tvivl om, at Juventus ikke har haft den store succes i Champions League i de senere år. Onsdag løb de igen ind i en nedtur af de store, da de tabte 2-1 til FC Porto på udebane.

LÆS OGSÅ: Juventus-profil besvimede efter FC Porto-opgør

Og der var ikke meget hjælp at hente fra holdets helt store profil, Cristiano Ronaldo, for resten af Andre Pirlos tropper. Det mener det italienske medie Tuttomercatoweb i hvert fald. De har nemlig været ude med riven efter den 36-årige stjerne.

“Cristiano Ronaldo var en af banens dårligste i går. Han var ude af kampen. Var langt fra de få farlige situationer. Ronaldo kan bestemt ikke være tilfreds med sin retur til Portugal,” skriver det italienske medie om Cristiano Ronaldos præstation i opgøret mod FC Porto.

Det er dog ikke blot Cristiano Ronaldo, der ikke har fået pæne ord med på vejen efter nederlaget til FC Porto onsdag aften.

Efter kampen lagde Andre Pirlo nemlig ikke skjul på, at han var rasende på Juventus-spiller Rodrigo Bentancur, der efter blot et minuts spilletid lavede en stor fejl, som Porto endte med at udnytte til fulde, ved at bring sig selv i front.

LÆS OGSÅ: Barca-legende: Messi har spillet sin sidste Champions League-kamp på Camp Nou

I denne sæson er det blevet til 23 mål i 27 kampe for den portugisiske stjerne. Fire af disse mål er blevet scoret i Champions League.

author avatar
Nicolai Busekist