Lionel Messi kunne i nat fejre, at han sammen med det argentinske landshold vandt finalen i Copa America. Dermed var han med til at bryde en 28 år lang stime.

LÆS OGSÅ: Endelig lykkedes det for Messi

Den argentinske stjerne har spillet en stor rolle i deres succes ved dette års Copa America. Derudover har han også spillet en vigtig rolle for FC Barcelona i sidste sæson, hvor han ikke længere er under kontrakt.

Hans kontrakt udløb i slutningen af juni, hvorfor han nu er fri på markedet, hvilket betyder, at han kan skifte til en hvilken som helst klub. Det er nemlig endnu ikke lykkedes for Barcelona at få Messi til at skrive under på en kontraktforlængelse.

Nu tyder det dog på, at der er nyt om hans situation. Sådan lyder det i hvert fald fra den troværdige Fabrizio Romano, der fortæller, at Messi forventes at forlænge sin kontrakt ‘inden for de næste par dage’.

Derudover fortæller han også, at den catalanske klub har fået løst størstedelen af sin finansielle problemer, hvorfor de endelig har fundet pengene til at finansiere forlængelsen med Lionel Messi. Romano har dog ikke givet en specifik dato for, hvornår der bliver skrevet under på den nye kontrakt.

Hvis Messi skal skrive under på en ny kontrakt, er der dog først en masse økonomi, der skal være styr på. Romano mener dog, at den catalanske klub vil have styr på dette indenfor de kommende dage.

LÆS OGSÅ: Barcelona vil tilbyde stjerne til PL-klub som Haaland-alternativ

Dette kan potentielt betyde, at de ender med at ophæve kontrakter og lade spillere forlade klubben gratis. De er nemlig nødt til at nedbringe lønbudgettet på en måde. Gør de ikke det, kan de ikke forlænge med den argentinske stjerne.