Den 24. januar kunne Manchester United sende Liverpool ud af årets FA Cup, da de vandt 3-2. Et af de tre United-mål blev scoret af den unge Mason Greenwood.
LÆS OGSÅ: Solskjær vil ikke kommentere på Pogbas fremtid i Manchester United
Siden da er det dog ikke blevet til flere mål for Mason Greenwood. Faktisk er det den eneste gang i år, at den 19-årige angriber har været på måltavlen. På tværs af alle turneringer har Mason Greenwood i denne sæson haft 38 optrædener, hvori han har bidraget med fire mål.
Derfor er der også et godt stykke op til de 18 mål, som det lykkedes ham at få scoret i din debutsæson sidste år. Det har ført til, at der er flere kritikere, der er begyndt at røre på sig, hvor de især har fokus på hans manglende træfsikkerhed. Det tyder dog ikke på, at han lader sig gå på af det. Derimod tager han det faktisk ganske roligt.
“Det handler ikke alt sammen om mål. Selvfølgelig elsker jeg at score mål, men mit generelle spil er blevet bedre, og jeg vil sige, at mit allround-spil, assists og den slags, har været bedre i denne sæson,” lyder det fra Mason Greenwood ifølge Goal.
“Jeg er blevet bedre til at forsvare bolden og være på bolden, og det er jeg glad for. Selvfølgelig ville jeg også gerne score flere mål, og når de to ting bliver kombineret, så er jeg tilbage,” siger han også.
LÆS OGSÅ: United-spiller har fået nok af Solskjær: Vil ikke forlænge sin kontrakt
Søndag står Manchester United overfor Leicester i kvartfinalen i FA Cup. Kampen bliver spillet på King Power Stadium og bliver sparket i gang kl. 18.