El Chiringuito kunne i sidste uge berette, at Real Madrid-stjernen Raphael Varane skulle have været tæt på at nå til enighed med Manchester United om et skifte. Der er kommet nyt i sagen, da det tyder på, De Røde Djævle er begyndt at forhandle med Real Madrid, og det første skulle såmænd allerede være blevet afgivet.
LÆS OGSÅ: Udbryderliga er kollapset: Super League-projekt trukket tilbage
Ifølge Marca, så skulle Manchester Uniteds første bud lyde på £50 millioner. Manchester United skulle dermed have budt 370 millioner kroner for den 27-årige midtstopper, og det kan såmænd sagtens ende med, at Varane forlader Madrid.
Raphael Varane er som bekendt blandt de spillere i Real Madrid, der er ved at nå sit kontraktudløb. Franskmandens kontrakt udløber i 2022, og efter at have forsøgt at forhandle med Varane, så skulle Real Madrid så småt have accepteret, at man kommer til at vinke farvel. De har nemlig ikke formået at nå til enighed, og det skulle blandt andet skyldes, at Varane har vundet alt, man kan vinde med Madrid, og han ønsker dermed nye udfordringer.
Det er dog blot rygter, men det ville såmænd ikke være overraskende, da han reelt har vundet alt med Madrid. Han skulle selv være interesseret i at spille i Premier League, og det hele peger mod, at han forlader Los Blancos.
LÆS OGSÅ: Officielt: Barca-medlemmer kræver afstemning om deltagelse i Super League
Og som tidligere nævnt, så udløber Varanes kontrakt i 2022, og det kan derfor ende med, at Real Madrid er tvunget til at sælge, hvis man stadig ønsker at indkassere en god sjat for ham. I Spanien skriver flere medier, at Real Madrid ønsker at få mellem €60-70 millioner for ham.