Manchester United vandt søndag aften 2-1 over Brighton. Det sikrede dem tre yderligere point til pointkontoen i Premier League. Derudover var Dean Henderson at finde mellem stolperne i United-målet for syvende kamp i træk.

LÆS OGSÅ: Bruno Fernandes ‘brækkede nærmest sin ankel’ i Brighton-opgør

Derfor er der også meget, der tyder på, at spanske David De Gea har mistet sin startplads i Manchester United. Som følge af dette, skulle den spanske målmands repræsentanter være i gang med at finde en ny arbejdsgiver til den 30-årige målmand. Det skriver Daily Mail.

Desuden skriver den britiske avis, at David De Gea har besluttet sig for at forlade Old Trafford allerede til sommer. Her vil han været i den engelsk klub i 10 år.

Først og fremmest skal der dog findes en klub, der er villig til at betale for ham. Ifølge Daily Mail kræver Manchester United nemlig 435 mio. kr. for den spanske målmand, hvis kontrakt med De Røde Djævle løber frem til 2023. Desuden har han i øjeblikket en ugeløn på 3,2 mio. kr., som også kan gøre et skifte mere kompliceret.

Dean Henderson fik oprindeligt chancen for at bevise sit værd i marts, hvor David De Gea tog en pause fra fodbolden, fordi han hustru skulle føde. Efterfølgende er det dog ikke lykkedes for De Gea at vinde sin plads tilbage.

LÆS OGSÅ: Bruno Fernandes sætter ord på Manchester Uniteds Premier League-resultater

Ifølge Daily Mail er der flere klubber, der har De Gea på radaren, hvilket inkluderer både Atlético Madrid, Real Madrid og Paris Saint-Germain. Der har dog endnu ingen konkrete bud været.

author avatar
Nicolai Busekist