Barcelona har i løbet af de seneste måneder været kædet sammen med flere forskellige forsvarsspillere. Noget tyder derfor på, at de ønsker at styrke defensiven i det kommende transfervindue.
LÆS OGSÅ: Lionel Messi haler ind på Lewandowski i kampen om Golden Boot
En af de forsvarsspillere, de har været sat i forbindelse med, er Luiz Felipe. Nu lyder det, at Lazio-spillerens agent mødtes med Barca i sidste uge, for at diskutere et potentielt skifte.
Det er det italienske medie TuttoMercatoWeb, der rapporterer, at den 24-årige forsvarers agent mødtes med den catalanske storklub i sidste uge.
Der er ikke blevet frigivet synderligt mange detaljer om mødet, men ifølge TuttoMercatoWeb gav Barca udtryk for, at de har interesse i den brasilianske forsvarer. Både til sommer, men særligt til næste sommer, hvor han kan hentes på en fri transfer.
Det er ikke noget nyt, at Barca har interesse for Luiz Felipe. Den catalanske klub ser ud til at have et ønske om at forstærke defensive til sommer med forholdsvis billige forsvarere – og her ser den brasilianske forsvarer ud til at være et godt bud.
LÆS OGSÅ: Dembélé afviser kritik: Du kan ikke spille fire år i Barca uden
Den 24-årige har kun haft 14 optrædener på tværs af alle turneringer i denne sæson. Han gennemgik nemlig en alvorlig ankeloperation i slutningen af januar, og han er fortsat ikke er vendt tilbage til banen, selvom han har gjort fremskridt under træningen.