Christian Eriksen og Co. tørner sammen med Milan på søndag i Serie A, og der er derfor lagt op til en fed duel mellem Christian Eriksen og Simon Kjær.

LÆS OGSÅ: Kane står på ønskelisten hos City og United: Så meget kræver Spurs for ham

Og ifølge Sky Sports, så skulle det ende med at blive Christian Eriksen, der kommer til at udgøre midtbanen sammen med Nicolo Barella og Marcelo Brozovic, og et er selvom, at Arturo Vidal er tæt på at komme sig over sin skade.

Det er blot få uger siden, at Christian Eriksen var helt ude i periferien af Inter hold. Den 29-årige Eriksen har da også haft en opblomstring i Inter, lyder det fra Sport Mediaset.

De peger således på, at det var netop Milan, som fik Christian Eriksens genialitet at smage, hvilket har bragt ham tilbage i varmen. Han blev nemlig matchvinder i Coppa Italia-derbyet den 26. januar, hvor han scorede direkte på frispark.

“Fra et derby til det næste er Eriksens verdens i Inter blevet vendt fuldstændigt på hovedet. Fra et fremmedobjekt i truppen, som typisk blev kastet ind til sidst i kampene, når Conte var nødt til at satse, har danskeren nu udviklet sig til det bedste ‘indkøb’ i vinterens transfervindue,” skriver Sport Mediaset således.

“Eriksen er endnu engang klar til at udfordre Milan, efter at han sendte dem ud af Coppa Italia med sit første ‘italienske’ frisparksmål, som fuldstændigt forvandlede hans ophold i Inter. For at erobre Inter fuldstændigt og sikre sin plads skal danskeren lede holdet i det vigtigste derby i 10 år.”

LÆS OGSÅ: Præsidentkandidat: Sådan beholder vi Messi i klubben

Opgøret kommer til at blive spillet søndag klokken 15.00, og det bliver såmænd også et gensyn mellem Lukaku og Ibrahimovic, efter at Lukaku skulle have råbt “fuck dig og din kone” efter Zlatan, som senere i kampen fik rødt kort.

author avatar
Mathias Busekist