Det blev annonceret, at de største klubber i Europa ville etablere en udbryderliga, den såkaldte Super League, og i tiden, der fulgte, levede man i uvished, hvorfor man som fodboldfan var meget nervøs.
LÆS OGSÅ: Avis: United-ejer har ingen intentioner om at sælge
Det trak alle overskrifter, men som flere og flere kritiserede klubberne, endte det med at blive trukket tilbage. Der var som bekendt seks Premier League-klubber, der støttede op om idéen, men de såmænd de første, der trak sig igen.
Projektet blev sat på pause, og dermed kunne UEFA indgå i en dialog med de tolv klubber, der var en del af udbryderligaen. Det kom efter, at fodboldforbundet havde et ønske om, at der skulle falde en straf.
ESPN melder i dag ud, at UEFA skulle være i meget god dialog med otte af de tolv klubber, som alle har meldt ud og fastslået, at de ikke længere kommer til at være en del af Super League, herunder de seks Premier League-klubber samt Atlético Madrid og Inter Milan.
Det betyder, at der stadig er fire klubber tilbage – AC Milan, Barcelona, Juventus og Real Madrid – som ser ud til at stå fast. Det kan dog vise sig at koste dem dyrt, erfarer ESPN.
De skriver, at det kan ende med, at de bliver straffet i form af en udelukkelse fra Champions League, som skulle gælde de næste to sæsoner.
LÆS OGSÅ: Medie: Super League kan koste Barcas forlængelse med Messi
De fire klubber er dog ikke nervøse, da de er overbevist om, at de har det juridiske på plads. De mener derfor ikke, at det er muligt for UEFA at straffe dem.