Flere klubber er interesserede i at hente Victor Osimhen til sommer, men det bliver ikke billigt.

Der har længe været forlydender om, at Victor Osimhen kan forlade Napoli til sommer. Der er nemlig flere klubber, der er interesserede i ham.

LÆS OGSÅ: United vil hente 23-årig stjerne som Ronaldo-afløser: Koster 670 millioner

Ifølge ESPN er han på radaren i både Manchester United og Paris Saint-Germain, der begge leder efter offensive forstærkninger.

Napoli har dog ikke den store interesse i at sælge Osimhen til sommer. Derfor nægter de at skrue ned for prisen, selvom han har vist modvillig ift. at forlænge sin kontrakt.

Den 24-årige angriber kommer til at koste mindst 100 millioner euro til sommer for de interesserede klubber. Det svarer til omtrent 740 millioner kroner.

Selvom begge klubber har finansiel styrke til at gennemføre et sådant køb, er det utænkeligt, at de er villige til at betale denne pris.

Det faktum, at Osimhen ikke virker interesseret i at forlænge sin kontrakt, kan dog lægge pres på Napoli.

Hans kontrakt løber frem til sommeren 2025, hvorfor den italienske klub ikke har travlt med et salg. Det kan betyde, at de holder fast i den enorme pris på 100 millioner euro.

LÆS OGSÅ: Avis: Sergio Busquets nærmer sig denne klub

Den 24-årige stjerne har været en vigtig spiller for Napoli i denne sæson, hvor han har bidraget med 15 mål og 4 oplæg i 20 kampe på tværs af alle turneringer.

author avatar
Nicolai Busekist