Inter er rigtig godt på vej til at sikre guldet i Serie A i denne sæson. Alligevel mener klublegenden Giuseppe Bergomi dog, at Milano-klubben bør lave en række ændringer i truppen til sommer.
LÆS OGSÅ: To Premier League-klubber kæmper om gratis Real Madrid-profil
Til den italienske avis La Gazzetta dello Sport fortæller han, at de først og fremmest har brug for en hurtig forsvarer. Han mener nemlig, at Conte vil kunne rykke sit hold længere frem, så de kan tage flere chancer, uden at skulle trække i bremsen.
“Derudover har de brug for en venstrefløj. Perisic har gjort det godt, og Young har vist sig pålidelig. Men du har brug for en spiller med et godt venstreben. Og derudover har du brug for en midtbanespiller, der kan levere 6-8 mål per sæson. En Matthäus-type. Eller en Goretzka, hvis vi ser på nutiden. I mine øjne er der ikke længere nogen idé i at gå efter Kanté. Jeg synes, at Brozovic og Barella er perfekte,” siger han også og fortsætter:
“Det er på den tredje position på midtbanen, at der skal hentes en forstærkning. Der er Eriksen, som gør det okay. Men der er brug for noget andet på den position, hvis Inter skal udfordre i Europa. I Champions League er spillet anderledes. Her har du brug for hurtige folk, som kan sætte deres direkte modstander og gøre forskellen i mand-mod-mand-situationerne. Det er en anden turnering og en anden virkelighed.”
LÆS OGSÅ: Bayern-stjerne misser CL-kamp: Er smittet med coronavirus
Hvis Giuseppe Bergomi mener, at der er brug for en målfarlig mand på midtbanen, skal Eriksen forbedre sig, for at leve op til dette. I denne sæson står han nemlig kun noteret for et enkelt mål for den italienske klub.