Paris Saint-Germain arbejder i øjeblikket på kontraktforlængelser med flere af deres spillere. Blandt de spillere, hvis nuværende kontrakt udløber til sommer, er argentinske Angel Di Maria.

LÆS OGSÅ: PSG holder døren åben for Messi og Ronaldo

At hans nuværende kontrakt med den franske hovedstadsklub udløber til sommer, er dog ikke ensbetydende med, at han efter denne sæson vil være fortid i den franske klub.

Derimod ser det ud til, at han kommer til at fortsætte i Paris Saint-Germain, da klubben i disse dage arbejder på at forlænge kantspillerens kontrakt. Det har Leonardo, der er sportsdirektør i PSG, gjort klart over for mediet RMC.

“Vi har et ønske om at forlænge aftalen. Tingene er på rette spor. Vi arbejder på det, og vi vil i de næste par dage se, hvorvidt det lykkedes at konkretisere vores diskussioner med en underskift,” lød det fra Leonardo, da han udtalte sig til RMC.

Derfor er der også meget, der tyder på, at den argentinske spiller ender med at forlænge sin kontrakt med Paris Saint-Germain. Det er dog ikke blevet uddybet, hvor lang tid en eventuelt kontraktforlængelse vil strække sig over.

LÆS OGSÅ: Christian Eriksen får ros af Inter-stjerne

33-årige Angel Di Maria har spillet 248 kampe for Paris Saint-Germain. I disse kampe står han noteret for at have scoret 87 mål og lavet hele 104 assists. Han kom til klubben tilbage i 2015.

author avatar
Nicolai Busekist