Den norske Manchester United-træner Ole Gunnar Solskjær er forhåbningsfuld, men ikke overbevist om, at Victor Lindelof og Aaron Wan-Bissaka er klar til kamp mod Ralph Hasenhuttls Southampton-hold søndag.

LÆS OGSÅ: Manchester United vil ikke afsløre, om de er blevet afpresset efter hackerangreb

De to spillere blev hevet ud af kampen efter en times spilletid i Uniteds 4-1-sejr over tyrkiske Istanbul Basaksehir på Old Trafford onsdag aften.

Victor Lindelof har haft problemer med ryggen siden starten af denne sæson, og han har spillet de seneste uger, til trods for smerter, for at hjælpe United med at lægge afstand til deres dårlige start.

Den svenske spiller blev erstattet af Axel Tuanzebe, mens Aaron Wan-Bissaka var nødt til at udgå fra banen med en ankelskade. Han blev erstattet af det unge talent, Brandon Williams.

Da den norske træner blev spurgt om, hvorvidt de ville være klar til weekenden, svarede han:

“Forhåbentligt er de klar til weekenden, men jeg er ikke sikker,” og fulgte op med:

LÆS OGSÅ: Liverpool forbereder bud på Mané-erstatning

“Det er et rygproblem for Victor og Aaron har et ankelproblem. Der er ikke nogen idé i at tage chancer, hvis man risikerer at forværre det.”