I de seneste måneder har den 37-årige Cristiano Ronaldo arbejdet på at forlade Manchester United. Nu har den portugisiske stjerne ombestemt sig.

I lang tid så det ud til, at Cristiano Ronaldo var på vej væk fra Old Trafford. Han ville nemlig til en klub, hvor der var Champions League på menuen.

LÆS OGSÅ: Spansk klub vil hente Dolberg

Det har ført til, at han er blevet kædet sammen med en lang række klubber. På trods af dette, er et skifte endnu ikke blevet til en realitet.

Og nu lyder det, at det heller ikke kommer til at ske. Den 37-årige stjerne har nemlig ombestemt sig, og ønske nu at blive i Manchester United, skriver Mirror.

Det britiske medie skriver, at han er imponeret over de seneste indkøb, som Erik ten Hag og co. har lavet. Dette har fået ham til at foretage en kovending, og dermed blive i den engelske klub.

LÆS OGSÅ: Braithwaite åben for exit – af én grund

Såfremt han bliver, skal han dog forvente, at han først skal spille sig tilbage i startopstillingen under Erik ten Hag.