Chelsea-ledelsen er ikke tilfredse med de nuværende resultater, hvorfor der potentielt kan falde brænde ned efter sæsonen.

Hvis ikke Chelsea formår at forbedre resultaterne i denne sæson, er der en stor risiko for, at flere spillere kan være fortid i den engelske klub.

LÆS OGSÅ: Udset som Busquets-afløser: Nu vil PL-klub snuppe ham

Ifølge The Telegraph er ledelsen nemlig indstillet på at rydde godt og grundigt ud i truppen, hvis resultaterne ikke snart ændrer sig til det bedre.

Mediet skriver, at både Hakim Ziyech, Christian Pulisic, Kai Havertz, Jorginho, Cesar Azpilicueta, Kalidou Koulibaly og Pierre-Emerick Aubameyang er i farezonen.

Det er ikke kun i truppen, at der er fare for, at der bliver skiftet ud, da der også har været rygter om, at Graham Potter inden længe kan få stukket en fyreseddel i hånden.

Potter blev ellers hentet sidste år som afløser for Thomas Tuchel, som angiveligt blev fyret, fordi han kom på kant med klubbens nye ejer, Todd Boehly.

Senest gik det galt, da de tørnede sammen med Fulham i Premier League, hvor det endte med et nederlag på 2-1.

LÆS OGSÅ: Barcelona fører kampen om fransk profil

Chelsea har ellers tilføjet flere nye spillere til truppen, efter Boehly har taget over, hvilket tæller Joao Felix, der fik vist et rødt kort i sin debutkamp mod Fulham.