Manchester United ligger alene i spidsen i Premier League, hvor de har tre point ned til Liverpool, der ligger på andenpladsen. Det er derfor en uhyre vigtigt kamp mellem de to mandskaber, der finder sted i morgen på Anfield.

LÆS OGSÅ: Tidligere United-spiller: De mangler dette, før de kan vinde

Liverpool-legeden John Barnes fortæller dog nu, at United ikke er en kandidat til at vinde Premier League. Han mener derimod, at Manchester City er Liverpools største rival.

“Liverpool er ikke i direkte konkurrence med Manchester United efter min mening. Liverpool er kun i direkte titelkamp med Manchester City og ingen andre,” fortæller Barnes ifølge Goal, hvorefter han tilføjer.

“Der er selvfølgelig konkurrence, for det er Liverpool mod Manchester United med alt den historie, der følger med. De er de to største klubber i Premier League.”

Han fortæller, at på trods af, at der er konkurrence mellem de to klubber, så er United ikke favoritter, men at kampen derimod bliver mellem Manchester City og Liverpool.

LÆS OGSÅ: Lionel Messi kan blive i Barcelona: Klubben skal møde dette krav

Kampen mellem Liverpool og Manchester United finder sted i morgen klokken 17.30 på Anfield.