Manchester United gør sig tanker om at hente Harry Kane til sommer, men én ting kan ende med at sætte en stopper for det.

Der er ikke nogen tvivl om, at De Røde Djævle har et stort ønske om at hente en afløser for Cristiano Ronaldo til sommer. Derfor har den engelske klub været kædet sammen med flere spillere.

LÆS OGSÅ: Sporting vil hente Pedro Porro-afløser i Barcelona

Et af de navne, der er blevet ved med at dukke op, er Harry Kane. Det skyldes især, at den 29-årige angriber skulle være åben for at forlade Tottenham til sommer.

Til trods for dette, er der dog én ting, der kan ende med at sætte en stopper for, om han ender med at skifte fra London til Manchester.

For nylig kom det nemlig frem, at man i Manchester United havde valgt at indføre en særlig ‘Ronaldo’-regel, hvor man satte en grænse for høje lønninger.

Ifølge Daily Star er det en regel, de kan være nødt til at bryde, da det lyder, at Kane forventes at kræve op mod 375.000 pund om ugen, hvis han skal skifte til Old Trafford. Det svarer til ca. 3,1 mio. kr.

LÆS OGSÅ: Ancelotti vil hente Arsenal-stjerne: Kan koste op mod 740 millioner

Ikke nok med det, så skal de også være klar til at betale op imod 120 mio. pund i transfersum, hvilket svarer til lidt over 1 mia. kr.