Det er ikke nogen hemmelighed, at Jesse Lingard, der ankom til London-klubben på en lejeaftale fra Manchester United, har været helt forrygende, hvorfor man måske har lidt dårlig smag i munden, når man hedder Manchester United.

LÆS OGSÅ: Medie: United vil stadig have Kane trods Cavani-forlængelse

Han står noteret for at have scoret ni mål i sine imponerende 13 Premier League-kampe for The Hammers, hvor han ligeså har formået at levere fire assists. Det medførte da også, at han for sine meget flotte præstationer blev belønnet med at vinde prisen for Månedens Spiller for april i Premier League.

Det skulle dog være planen, at han skal retur til United, når denne sæson er forbi, men spørger man West Ham-manager David Moyes, er der et stort håb om, at man formår at underskrive en permanent aftale med Lingard, skulle muligheden ende med at opstå.

“Jeg er ikke sikker på, hvor realistisk det er. Jeg håber, at Jesse har haft det godt hos os.”

“Han er Manchester Uniteds spiller, så de må afgøre, hvad der skal ske med ham. Hvis de slipper ham, håber jeg da, at han vil overveje os,” udtaler David Moyes til ifølge BBC Sport.

Manchester United har papir på 28-årige Jesse Lingard frem til sommer 2022, og det bliver derfor spændende at se, om man henter ham hjem og forsøger at forlænge med ham, eller om muligheden, som David Moyes higer efter, ender med at opstå.

LÆS OGSÅ: Barca indgår aftale med Ronald Koemans primære transfermål