Paris Saint-Germain-træner Mauricio Pochettino har opfordret klubbens fans til at vise respekt for både Lionel Messi og Neymar, efter de blev mødt af buhen i weekenden.

De to sydamerikanske stjerne formåede ikke at score i 3-2-nederlaget til Real Madrid i Champions League. Kylian Mbappé stod nemlig for begge mål. Derudover har de generelt haft en frustrerende sæson.

Dele af PSG-fansene buhede derfor, da Neymar og Messis navne blev læst op før weekendens kamp mod Bordeaux. Derudover blev de også hånet, når de var i besiddelse af bolden, hvilket Pochettino efter krav beskrev som ‘uretfærdigt’.

“Nej, for mig er det uretfærdigt. Vi fortjener alle denne vrede fra fansene – ikke kun Neymar og Messi. De er to verdensklassespillere,” sagde Pochettino til Canal+.

“De skal derfor respekteres. Når vi taber eller vinder, er det altid som et hold. Min følelse af kampen? Meget svær. Vi kan forstå frustrationen og skuffelsen hos vores fans.”

“Vi føler det samme, og vi er alle sammen i denne enorme frustration over ikke at gå videre i Champions League. Piftene? Det var for alle. Vi er et hold. Vi står sammen. Det er en rigtig trist situation.”

“Fokus er at vinde titlen. Situationen er svær, men vi kommer ikke til at ændre fortiden. Jeg skal prøve at koncentrere mig og vinde titlen, men også de næste kampe.”