For lidt over et år siden købte FC Barcelona Raphinha fra Leeds for svimlende 435 millioner kroner. Nu står Raphinha imidlertid ved en skillevej i sin karriere hos den catalanske gigant.

Raphinhas fremtid i klubben er blevet usikker, efter at den unge stjerne Lamine Yamal, blot 16 år gammel, har stormet frem på holdet. Yamal har imponeret så meget, at han nu er ved at overtage positionen som højre kant – en rolle Raphinha udfyldte det meste af sidste sæson.

Det skriver Relevo.

Selvom Raphinha helst vil blive i Barcelona, tynger klubbens økonomiske situation beslutningstagerne. Et salg af den 24-årige brasilianer kunne bringe væsentlige midler ind og samtidig give Raphinha chancen for at sikre sig en fast plads andetsteds.

Interessen for Raphinha er allerede begyndt at melde sig, specielt fra to Premier League-klubber, herunder Tottenham, samt flere klubber fra Saudi-Arabien, der ser ud til at være klar til at byde på kantspilleren til sommer.

Hvis Leeds rykker op i Premier League, er der nok mange Leeds-fans, der gerne ser Raphinha vende tilbage til Yorkshire-klubben.