Der har været rygter om, at Pep Guardiola forlader Manchester City, når hans kontrakt udløber. Nu taler han ud om situationen.

Den 51-årige Guardiola har under 18 måneder tilbage af sin nuværende kontrakt med Manchester City. Flere spillere på førsteholdet forventer dog, at han forlænger sit ophold i klubben.

LÆS OGSÅ: Rüdiger er åben for Chelsea-forlængelse: Så meget kræver han

Forud for Manchester Citys opgør mod Brentford i Premier League, har den spanske træner nu udtalt sig om sin kontraktsituation:

“Jeg har været her i seks år, fordi vi har vundet en masse. Jeg ankom, fordi en masse folk overbeviste mig. Det (at forlænge, red.) afhænger af resultaterne. Intet mere end det,” lød det fra Pep Guardiola, der fortsatte:

“Jeg har et og et halvt år tilbage af min kontrakt, hvilket er lang tid, når man ser på fodboldverdenen.”

Guardiola har klaret sig rigtig godt, siden han blev hentet til Manchester City som træner tilbage i sommeren 2016.

Siden da er det lykkedes ham at vinde i alt ti trofæer, hvilket inkluderer tre Premier League-titler. Det er dog endnu ikke lykkedes ham at vinde Champions League med Manchester City.

LÆS OGSÅ: Stor uenighed: United-truppen splittede over Greenwood-sagen

City er desuden godt på vej til at sikre sig endnu en Premier League-titel, da de på nuværende tidspunkt er ni point foran Liverpool, der dog har en kamp i hånden.