Tottenham vil angiveligt på indkøb i det kommende transfervindue i januar. Allerede i sommerens transfervindue var Spurs meget ivrige efter at skrive kontrakt med den nuværende midterforsvarer i Inter, slovakiske Milan Skriniar.

LÆS OGSÅ: Cristiano Ronaldo har opnået stor milepæl: Nu sigter han højere

De to klubber kunne dog ikke nå til enighed om en pris, hvilket fik forhandlingerne til at falde til jorden, og derfor blev den ikke til noget. Nu hævdes det dog, at Inter alligevel er villige til at sende Milan Skriniar til den engelske klub i det kommende transfervindue.

Det skriver det britiske medie The Sun, der også skriver, at Inter er villige til at acceptere et bud på 370 millioner kroner for slovakken. Det kræver dog, at der bliver fremsendt et konkret bud fra Tottenham snarest muligt.

Den italienske journalist Fabrizio Romani fortæller desuden, at den italienske Serie A-klub har desperat brug for penge. Netop derfor er de begyndt at sælge ud blandt deres spillere, hvilket tilmed har medført, at nogle af deres bedste spillere kan være på vej væk fra klubben.

I sommers solgte Tottenham Jan Vertonghen til portugisiske Benfica, og Mourinho har hele tiden haft planer om, at det skulle være Skriniar, der skulle afløse ham. Da forhandlingerne brød sammen, måtte man dog se andre veje, og derfor endte det med, at Tottenham hentede walisiske Joe Rodon i Swansea.

LÆS OGSÅ: Neymar smider bombe: Jeg vil spille med Messi igen

Slovakiske Skriniar har spillet 135 kampe for Inter, som han tilsluttede sig i 2017, hvor han kom fra Sampdoria.