Ajax nøjedes ikke med at vinde over VVV-Venlo i dag. Faktisk direkte bankede de dem. De endte nemlig med at tage en sejr på hele 13-0 med hjem fra dagens opgør i den hollandske Æresdivision.
LÆS OGSÅ: Koeman efter El Clasico: “Alle beslutningerne er imod os”
Det må siges at være en imponerende sejr, og det har også været nok til at sætte en ny rekord. Det er nemlig rekord for den største sejr i den bedste hollandske række. Det var også Ajax, der sad på den tidligere rekord, der stammer fra 1972, hvor de vandt 12-1 mod Vitesse.
Allerede ved pausen så det ud til at blive en særdeles målrig kamp. Første halvleg endte nemlig 4-0 til Ajax. De færreste havde dog forventet, at der ville blive scoret yderligere ni mål i anden halvleg.
I starten af anden halvleg fik VVV-Venlo et hurtigt rødt kort, hvilket resulterede i, at værterne faldt fuldstændig fra hinanden. Herefter begyndte Ajax ganske enkelt at banke den ene mål ind efter det andet.
LÆS OGSÅ: FC Nordsjælland-kant langtidsskadet igen
19-årige Lassina Traore var særligt imponerende, da han var involvert i intet mindre end otte mål. Han scorede selv fem af dem og lagde op til tre.