Efter 17 spillede kampe i Premier League, er Manchester United at finde på førstepladsen. De er dog skarpt efterfulgt af Liverpool, da de har blot tre point op til De Røde Djævle.

LÆS OGSÅ: Manchester United-spiller vil til Major League Soccer

Til trods for, at The Red Devils er inde i en rigtig god periode for tiden, er der dog alligevel ikke meget tiltro til, at de ender med at vinde ligaen blandt en af klubbens legender. Det er ingen ringere end Andy Cole, der mener, at Manchester United mener, at de ikke vinder ligaen.

“Kan Manchester United vinde ligaen i denne sæson? Formentlig ikke,” lød det fra Andy Cole, da han talte med talkSPORT, hvilket han fulgte op med:

“Jeg synes, det er en fantastisk bedrift, som Ole sagde, at Manchester United er nummer et den 12. januar taget i betragtning, hvordan det så ud for nogle måneder siden,” sagde han også.

Derimod fortæller Andy Cole, at han har større tiltro til, at det er Manchester City, der ender med at løbe med titlen. Ifølge Andy Cole har de nemlig fundet formen på det seneste, ligesom han mener, at de har et højere topniveau end United.

LÆS OGSÅ: Diego Costa vil retur til Premier League

“Jeg tror ikke, at vi har nok til at vinde denne sæson, men jeg synes, vi kan se frem til næste sæson og gøre det bedre,” rundede han af, da han talte med talkSPORT.