Arsenal: Derfor får Ramsey ikke blevet tilbudt ny kontrakt

Date:

Det var af hensyn til dynamikken i truppen, at Aaron Ramsey ikke blev tilbudt en ny kontrakt i Arsenal, da klubben ikke ville matche størrelsen på lønchecken hos Juventus. 

Aaron Ramsey forlangte angiveligt så meget i løn, at Arsenal afstod fra at tilbyde den walisiske midtbanespiller en kontraktforlængelse. I den kommende sæson tørner Ramsey i stedet ud for Juventus, hvor han ifølge meldinger i engelske medier får omkring 3,4 millioner kroner om ugen. 

Raul Sanllehi er sportsdirektør i Arsenal og fortæller til klubbens hjemmeside, at det ville risikere at skade stemningen blandt holdkammeraterne, hvis Ramsey fik tilbudt en så stor løn. 

”Jeg har set det ske i andre klubber. Det er afgørende at holde en rationel balance, hvad angår spillernes løn. Af de årsager, forlængede vi ikke med Aaron, og samtidig var vi en situation, hvor han fik fantastiske løntilbud fra andre,” konstaterer han. 

Men Aaron Ramsey var ellers interesseret i at blive hos Arsenal, siger sportsdirektøren.

”Men i sidste ende var vi nødt til at tænke ansvarligt og beskytte klubbens interesser. Vi indså, at vi ville skabe en ubalance, der kunne være skadelig for holdet på kort og lang sigt.”

Hvis Arsenal skal i Champions League i næste sæson, kræver det en sejr i Europa League-finalen mod Chelsea. Men uanset om klubben kommer i den fineste europæiske klubturnering eller ej, mener Raul Sanllehi godt, at Arsenal kan tiltrække dygtige spillere, der kan forstærke holdet. 

”Arsenal har et stærkt image i fodboldverdenen. Jeg mener, at vi har en rigtig god plan, der skal hjælpe os med at dække de positioner, hvor der er behov, så vi bliver meget stærkere i næste sæson. Vi er allerede på markedet og taler med folk. Vi har identificeret meget klar, hvad der er vores prioriteter. Det hjælper selvfølgelig ikke, at vi ikke har været i Champions League i nogle år, men vi er i gang med at bygge på til en ny ære. Det er meget spændende.”

Andre Artikler

Kollapsede mod PSG: Nu kommer Pep Guardiola med stor indrømmelse

Manchester City står midt i en turbulent periode, hvor både spil og resultater har sat dem under stort...

De røde korts konger: Spillere med flest udvisninger i Premier League siden 2000

Premier League er kendt for sit intense og fysiske spil, og gennem årene har flere spillere skrevet sig...

Manchester United kommer med nyt kæmpebud på Patrick Dorgu

Rygterne om Manchester Uniteds interesse i Patrick Dorgu intensiveres, og klubben skulle nu være klar med et nyt...

Manchester United i jagt på venstreback: Danske og Premier League-stjerne blandt mulighederne

Manchester United undersøger muligheden for at styrke truppen med en ny venstreback i januar. Ifølge ESPN har klubben...