Det er ikke nogen hemmelighed, at Arsenal ønsker at styrke truppen efter en skuffende 2020/21-sæson. Derfor er de blevet kædet sammen med en lang række spillere i løbet af de seneste uger.

LÆS OGSÅ: Guardiola vil hente ham til Manchester City: Barca er klar til at sælge

En af de spillere, de er blevet sat i forbindelse med, er Sassuolo-stjernen Manuel Locatelli. Nu lyder det, at de allerede har afgivet et bud på spilleren. Det bliver bekræftet af Serie A-klubbens administrerende direktør Giovanni Carnevali.

Ifølge Goal er Premier League-klubben meget ivrige efter at sikre sig Locatellis underskrift. Hans gode præstationer for det italienske landshold under sommerens EM har blot resulteret i, at Arsenal presser endnu mere på.

Dog er den engelske klub ikke ene om interessen for Locatelli. Goal skriver nemlig, at Juventus også har stor interesse i at hente den italienske midtbanespiller. Derfor er der blevet aftalt et møde mellem de to klubber, hvor de skal diskutere en potentiel handel.

“Arsenal har afgivet et officielt bud på Locatelli. De presser hårdt på for at underskrive Manuel, og det er et vigtigt bud. Vi får se,” fortæller Carnevali til Sky Sport Italia.

“Også Juventus til have Locatelli, og vi har et specielt forhold til dem. Vi har planlagt et nyt møde med Juve.”

“Vi forsøger at lade gutten være i fred, så jeg har ikke talt med ham eller hans agenter endnu. Vi kan tænke på Locatellis fremtid, men først og fremmest tænker vi på hans nutid, og det betyder, at Italien klarer sig godt ved EM.”

LÆS OGSÅ: Inter-boss: Hakimi skifter til storklub

Ifølge WhoScored blev det til 32 kampe i Serie A for Manuel Locatelli i sidste sæson. I disse kampe bidrog den 23-årige italiener med 4 mål og 2 oplæg.