SønderjyskE er i skrivende stund på jagt efter en ny sportschef, da Hans Jørgen Haysen tidligere på året besluttede sig for at fratræde sin stilling. Det gjorde han med henblik på at overtage en lignende stilling hos AGF.

LÆS OGSÅ: Pochettino: “Vi spillede ikke godt i første halvleg”

Han kom dog aldrig rigtigt i gang med sit nye job, da han som følge af en personalesag endte med at blive fyret. Det er dog ikke noget, der ændrer på det faktum, at SønderjyskE fortsat er på udkig efter en sportschef, der kan tage over efter Hans Jørgen Haysen.

Ifølge B.T. kan det meget vel ende med at blive en tidligere spiller i klubben, der tager over efter Haysen. Avisen erfarer nemlig, at Tommy Bechmann skulle have lagt billet ind på at overtage jobbet som sønderjydernes sportschef.

“Jeg ønsker ikke at kommentere på den enkelte stilling, men jeg vil gerne sige, at det er et job, jeg gerne vil have over tid, og jeg er ved at uddanne mig i den retning,” lød det fra Tommy Bechmann, da han udtalte sig til B.T.

Hertil skriver avisen også, at SønderjyskE skulle have et ønske om at ansætte en danske sportschef. Derudover skriver mediet også, at man overvejer at dele stillingen i to, så en fremtidig sportschef ikke skal bruge kræfter på et for stort antal gøremål.

LÆS OGSÅ: De kan blive Årets Superliga-spiller

Tommy Bechmann var selv spiller i SønderjyskE fra 2011 til 2017.