Både FC Barcelona, Liverpool og Bayern München har meldt sig ind i kampen om det unge Ajax-talent Antony.

Barcelona overvejer at hente Ajax-stjernen Antony til sommer. Deres interesse skulle angiveligt være intensiveret, efter Dani Alves har opfordret klubben til at bringe sin landsmand til Camp Nou.

Den catalanske klub er dog langt fra alene om at ville hente Antony denne sommer. Den blot 22-årige højrekant er nemlig også på radaren i både Liverpool og Bayern München.

Ifølge mediet UOL har Dani Alves anbefalet Barcelona at hente den unge højrekant til klubben. Skal de gøre sig forventninger om dette, skal de dog hive 40 mio. euro op af lommen, hvilket svarer til 297 mio. kr.

Det er en stor sum penge for den catalanske klub, hvis økonomiske situation fortsat ikke kan måle sig med øvrige klubber i Europa, herunder både Liverpool og Bayern München.

De to øvrige klubber skulle nemlig intet problem have med at betale den krævede pris. For hhv. Liverpool og Bayern handler det derfor i højere grad om at overbevise Antony om, at de kan tilbyde noget, Barcelona ikke kan.

Den 22-årige brasilianer har desuden kontrakt helt frem til juni 2025. Derfor er det endnu ikke garanteret, at han forlader Ajax til sommer, om end rygterne om et skifte er meget hyppige.