Hvert år udgiver det britiske medie The Guardian en liste over de 60 bedste unge talenter fra fodboldverdenen, og 2023 er ingen undtagelse.

Hvad der imidlertid ikke ligefrem kan siges at være en fast årlig tradition er at have et dansk navn med blandt de 60 udvalgte – men det er altså sket i år!

For blandt de 60 spillere finder man OB-stjerneskuddet, Tobias Slotager, på blot 17 år.

Langt ude over sin alder

Som begrundelse for pladsen på den fornemme liste skriver the Guardian om Slotager:

“Stærk og taktisk skarpsindig langt ud over sin alder føler han sig nærmest som en leder af holdet, på trods af at han spiller ved siden af ​​veteranforsvarsspilleren Bjørn Paulsen. Han afsluttede 2022-23-kampagnen stærkt og har startet den nye på samme måde, med en af ​​de bedste procenter af dueller vundet i hele Superligaen.”

Der er nok ikke noget at sige til, at vi her i lille Dannevang vælger at fokusere på Slotager, men listen over de største talenter i verden indeholder også nogle særdeles velkendte og etablerede navne, der allerede er blevet verdensstjerner trods deres lave alder.

For eksempel finder man Endrik fra Palmeiras, der røg til Real Madrid for 280 millioner kroner. Man kan også finde navne som Julien Duranville fra Dortmund og Warren Zaïre-Emery fra franske PSG.

Du kan se hele The Guardians liste over verdens 60 største fodboldtalenter ved at klikke her (eksternt link).