Den danske landsholdsstjerne åbner op og deler hudløst ærlige ord.

Der har været mange spekulationer om hvor Kasper Dolberg skulle fortsætte karrieren – men nu har den danske landsholdsangriber sat navn på sin nye arbejdsgiver.

Og det er ikke hvilken som helst klub Kasper Dolberg eftersigende skriver kontrakt med.

Den 25-årige angriber vinker nemlig farvel til den franske klub Nice og vender snuden mod den belgiske klub Anderlecht for svimlende fem millioner euro, svarende til 37,5 millioner kroner. Desuden er der også blevet skrevet en række bonusser ind i aftalen, som kan få prisen til at stige yderligere.

Dolberg har i de seneste år kæmpet for at få sin karriere tilbage på rette kurs, efter undervældende ophold i både Sevilla og Hoffenheim, og nu tyder alt på, at det bliver i den belgiske klub Anderlecht, at Kasper Dolberg skal have karrieren på rette køl.

Og Kasper Dolbergs underskrift har allerede skabt røre i det belgiske transfervindue og fansene lægger ikke skjul på, at de forventer meget af den danske landsholdsprofil.

Kasper Dolberg selv forventer også meget af sig selv, hvor han ikke vil bruge meget tid på at snakke om den turbulente tid de seneste år – men i stedet kaste lys over hans positive syn på fremtiden og viljen til at genoprette sin karriere.

Det løfter han sløret for i et interview med DeMorgen.

Og udover hans fodboldmæssige evner bærer interviewet også præget af Kasper Dolbergs personlige sider, der gennem årene har tiltrukket opmærksomhed gennem hans karriere.

Han er blevet kritiseret for ikke at udvise overdrevne følelser på banen, men Dolberg lader sig ikke påvirke af andres meninger.

Her fastslår han, at det vigtigste for ham er at score mål og afviser idéen om, at fejringer definerer hans lidenskab for spillet. Denne fokuserede tilgang til præstation viser Kasper Dolbergs professionalisme og dedikation til sit håndværk.

Uden for grønsværen strækker Kasper Dolbergs interesser sig ud over fodbolden.

Det belgiske medie har bemærket hans interesse for cykling, hvilket er tydeligt i form af en cykeltatovering på hans lår. Kasper Dolberg forklarer denne passion med, at hans far ejede en cykelbutik.

Han benytter samtidig lejligheden til at identificere sig selv med Jonas Vingegaard og fremhæver sin beundring for cykelsportens rolige og disciplinerede natur:

“Jeg kan godt lide at cykle – Jan Vertonghen er også stor fan. Tennis fascinerer mig også, og det var ærgerligt, at Holger Rune tabte til Alcaraz i Wimbledon. Jeg er mere end Vingegaard-type: Roligere og mindre bad boy“, forklarer Kasper Dolberg.

Kasper Dolberg fik fredag aften sin uofficielle debut for Anderlecht, som tabte med hele 6-0 til Brian Priskes tropper i Sparta Prag i en testkamp. Kasper Dolberg fik 70 minutter på banen.

Anderlecht har udover den danske landsholdangriber også den tidligere FC Midtjylland-profil, Anders Dreyer, i truppen. Derudover har den danske træner Brian Riemer i spidsen for holdet og den danske sportsdirektør Jesper Fredberg i klubben.