Den danske stjerne taler i øjeblikket med Thomas Frank.

FC Nordsjælland lagde i går ‘græs’ til den sidste kamp i sæsonen, da de hjemme tog imod Viborg FF.

Og i den forbindelse var det også Mads Bidstrups sidste kamp i FC Nordsjælland-trøjen i denne omgang.

Han vinker nemlig farvel til det et af de bedstspillende hold i Superligaen – og på trods af, at han i den grad spøget i kulissen hos FCK, så skal Superliga-stjernen drage til England – nærmere bestemt Brentford, hvor han i skrivende stund er på kontrakt.

Og selvom der i horisonten venter ham en svær opgave, så er Mads Bidstrup ikke bleg for at tage kampen op.

Det løfter han sløret for, da han i kølvandet på kampen med Viborg FF talte med den fremmødte presse:

“Jeg skal tilbage og se, om jeg kan spille mig ind på holdet. Der er intet, der kommer gratis, og det gælder også i den liga derovre. Jeg har fået en masse med i bagagen, som jeg kan bruge, og udgangspunktet er, at jeg skal derover og slå igennem, fortalte han og fortsatte:

“Det er en voldsomt svær opgave at komme på i Brentford, men jeg er klar til den opgave og er klar til at give den en skalle i opstarten.

Ekstra Bladet skriver desuden, at han løbende har været i dialog med Thomas Frank, der står i spidsen for danskerklubben Brentford.

Og han har ikke lagt skjul på, at han den seneste tid har været yderst tilfreds med hvad han har set fra midtbanemotoren:

“Han har sagt, at han synes, det ser godt ud, og han har sagt, jeg bare skal klø på. Og så må vi se, hvad der skal ske, når jeg kommer derover”, lyder det afslutningsvis fra Mads Bidstrup.