At Paul Pogba er på vej væk fra Manchester United er ikke ligefrem et nyt rygte. Det er et rygte, der har floreret i lang tid. Hvad mange dog ikke har tænkt over er, at Bruno Fernandes’ store succes sandsynligvis kan medvirke til, at Pogba ønsker at forlade klubben.

LÆS OGSÅ: Denne spiller forventes at være den første til forlade Man Utd i januar

Pogbas agent Mino Raiola smed en sand bombe i forbindelse med et interview med italienske Tuttosport. Her udtalte han nemlig til den kendte fodboldjournalist Fabrizio Romano, at Paul Pogba er en færdig mand i Manchester United. Det er dog næppe noget, der kommer som en overraskelse for de fleste United-fans.

Yderligere information fra The Telegraph indikerer dog, at der er en særlig grund til, at Pogba ikke er glad i United. Det skyldes, at han ikke kan spille i sin foretrukne position, som i øjeblikket er taget af Bruno Fernandes, der har imponeret på yderst markant vis siden sin ankomst.

Derfor vil det ikke være overraskende, hvis der er en snert af jalousi, eftersom Bruno Fernandes har formået at gøre og opnå mere på et år på Old Trafford, end Pogba har formået at gøre i løbet af de seneste fire år.

LÆS OGSÅ: Carragher: “Den mest overvurderede spiller jeg nogensinde har set”

Der har ganske vist været øjeblikke med kvalitet fra den 27-årige franskmand, men ikke nok til at kunne tage pladsen fra Fernandes. Måske han selv har set dette i øjnene, og derfor har et ønske om at forlade Manchester.