I løbet af de seneste måneder har der været rygter om, at Memphis Depay skulle være på Barcelonas radar. Da det i dag er Ronald Koeman, der står i spidsen for den catalanske storklub, kommer det dog ikke som en overraskelse.

LÆS OGSÅ: Flere Barca-præsidentkandidater har udset sig samme transfermål

Det ændrer dog ikke på, at det i øjeblikket er en af de største transferhistorier i verden. Depay og Koeman er begge jævnligt blevet spurgt om, hvorvidt et skifte vil finde sted i januar. På den seneste pressekonference efter Hollands opgør mod Spanien, var dette også tilfældet.

Lyon-stjernen er dog fuldt fokuseret på den nuværende sæson, og det lod hans også de fremmødte journalister, da de spurgte ind til Barcelona-rygterne:

“Barca? Jeg ved det ikke. Transfervinduet er ikke åbent, og jeg er ikke fokuseret på det. Jeg forsøger at gøre mit bedste, og at levere den bedste præstation, for at blive en bedre spiller,” sagde han.

Han lægger dog ikke skjul på, at han har et godt øje til klubben:

“Om jeg gerne vil spille for Barca en dag? Hvem ville ikke det? Jeg mener, det er en topklub. Der er mange topklubber, men de er en af de største, så jeg tror alle vil det. Lad os se, hvad fremtiden bringer, men igen; det er jeg ikke fokuseret på lige nu.”

LÆS OGSÅ: Nu er der sat en officiel dato for præsidentvalget i Barca

Depay har derfor ikke afsløret mere om, hvorvidt Lyon vil blive skiftet ud med Barcelona. Vi er derfor nødt til at vente til vintervinduet åbner om et par måneder.