Selvom der ikke er meget, der peger på, at Vejle skal overleve i Superligaen, så er der alligevel en tro på Vejle blandt eksperter.

I studiet efter kampen mellem Lyngby og Vejle kom eksperterne Kenneth Emil Petersen og Peter Sørensen ind på, hvem der skal rykke ned.

Peter Sørensen kommenterede kampen mellem de to bundhold. Ifølge Sørensen har Vejle en lille fordel ved at have tre hjemmekampe mod de tre svageste hold i bundstriden.

Ifølge Kenneth Emil kunne han mærke nervøsiteten fra kampen helt ud gennem skærmen. Der er så små marginaler mellem bundholdene.

Med baggrund i deres resterende kampe mener eksperterne, at Vejle er favorit til at blive oppe i Superligaen.

Kenneth Emil Pedersen siger det meget klart: “Jeg tror Vejle overlever.”

Hvorvidt det så er Lyngby eller OB, der bliver den anden nedrykker, udtaler KEP sig også om:

“Jeg sad i dag klokken 14 og så OB og der var jeg ikke et sekund i tvivl. Ob rykker ned.”