Meget tyder på, at 23-årige Cody Gakpo bliver solgt næste år – og hans destination bliver sandsynligvis en klub i Premier League.

Flere klubber er blevet sat i forbindelse med Cody Gakpo, der er et af de varmeste navne på transfermarkedet for tiden.

LÆS OGSÅ: Avis: Manchester United vil hente Ronaldo-afløser i Barcelona

Han har blandt andet været kædet sammen med en række klubber i La Liga og Serie A, men særligt i Premier League er der vist stor interesse for ham.

Ifølge Sky Sports er der dog især én klub, der er favoritter til at hente ham. Mediet skriver nemlig, at Manchester United skulle være den mest sandsynlige destination.

Den 23-årige stjerne har gjort sig bemærket i denne sæson, hvor han har scoret 13 mål og lagt op til yderligere 17 i 24 kampe på tværs af alle turneringer.

LÆS OGSÅ: Medie: Lionel Messi forhandler med denne klub

Det er tal som dette, der gør, at der er en klar forventning om, at han bliver solgt næste år. Ifølge Transfermarkt har han en estimeret værdi på cirka 330 millioner danske kroner.