Eriksen: Lucas Moura fortjener en statue

Date:

Christian Eriksen mener, at hans holdkammerat Lucas Moura fortjener al den hæder, han kan få, efter brasilianerens hattrick mod Ajax, der sikrede Tottenham en plads i finalen i Champions League. 

Lucas Moura lignede en, der ikke troede sine egne ører og øjne, da dommeren fløjtede af i returopgøret i semifinalen i Champions League mellem Ajax og Tottenham. Den 26-årige brasilianer kiggede op mod himlen og sagde nogle ord, der formentlig var rettet mod gud. Det lignede da også næsten et mirakel, at Lucas Moura 6 minutter inde i overtiden kunne score sit tredje mål i kampen til 3-2, og Tottenham var i finalen efter at have været bagud 2-0 ved pausen. 

Lucas Mouras danske holdkammerat Christian Eriksen var da heller ikke sen til at rose den brasilianske offensivspiller. 

”Hjerte og Lucas Moura. Det var sådan, vi vandt kampen. Han fortjener det. Det har været en rutsjebanetur denne sæson. At han får os i finalen  – jeg håber, at han får en statue bygget af sig selv i England efter det her. Vi er helt blæst bag over,” sagde den 27-årige midtbanespiller til BT Sport. 

Kampen var vild og uforudsigelig, mener Christian Eriksen. Ajax vandt det første opgør i London med 1-0, og da hjemmeholdet kom foran 2-0 hjemme i Amsterdam, syntes al håb ude for Tottenham

”Det var en vanvittig kamp. Vi var virkelig langt nede. Vi prøvede at kæmpe os tilbage, og vi var heldige. Vi måtte virkelig kæmpe, og vi er lettede. Det var ikke en taktisk kamp. Det handlede mere om at kæmpe med hjertet.”

Tottenham og Liverpool tørner sammen i Champions League-finalen den 1. juni på Santiago Bernabeu i Madrid. Det er første gang i Tottenhams historie, at klubben er i en CL-finale. Liverpool var det som bekendt også sidste år, hvor Real Madrid vandt finalen med 3-1.

Andre Artikler

Kollapsede mod PSG: Nu kommer Pep Guardiola med stor indrømmelse

Manchester City står midt i en turbulent periode, hvor både spil og resultater har sat dem under stort...

De røde korts konger: Spillere med flest udvisninger i Premier League siden 2000

Premier League er kendt for sit intense og fysiske spil, og gennem årene har flere spillere skrevet sig...

Manchester United kommer med nyt kæmpebud på Patrick Dorgu

Rygterne om Manchester Uniteds interesse i Patrick Dorgu intensiveres, og klubben skulle nu være klar med et nyt...

Manchester United i jagt på venstreback: Danske og Premier League-stjerne blandt mulighederne

Manchester United undersøger muligheden for at styrke truppen med en ny venstreback i januar. Ifølge ESPN har klubben...