Erling Haaland har bestemt allerede mange penge mellem hænderne – men det kan hurtigt blive til endnu flere.

Det er blevet yderst moderne, at have en række forskellige klausuler og bonusser i kontrakterne.

Og Erling Haalands kontrakt er ingen undtagelse.

For da han vinkede farvel til Tyskland og byttede Dortmund ud med den engelske topklub Manchester City, så formåede han at få et hav af bonusser i sin ellers allerede helt vanvittige kontrakt.

Og nu har det set dagens lys, at den norske målræv kan nå at modtage alle bonusser i sin kontrakt, og dermed score et svimlende stort millionbeløb ved udgangen af sæsonen.

For siden han tog hul på sit Premier League-eventyr har han allerede slået Premier Leagues rekord i flest antal mål i en sæson.

Men der kan altså være endnu mere på vej.

Sådan lyder meldingen fra det britiske medie The Mirror.

Der er nemlig nu løftet sløret for, at han har en række bonusser hvis han bliver topscorer, vinder Ballon d’Or-prisen og hvis holdet vinder Premier League og Champions League.

Og i alt kan han score op til svimlende 5,1 mio. pund i bonusser, svarende til knap 44 millioner danske kroner, hvis han opnår alle disse mål.

Men Haaland selv insisterer dog på, at han ikke er besat af at slå flere rekorder og fokuserer i stedet på næste kamp.