Der er som bekendt kun én kamp tilbage i sæsonen, og for Evertons vedkommende befinder man sig aktuelt på en ottendeplads i Premier League, men de har dog fortsat muligheden for at ende på syvendepladsen, hvis resultaterne flasker sig i sidste runde.

LÆS OGSÅ: Har før ønsket United-skifte: Solskjær meldes interesseret

Everton har 24 point op til Manchester City på førstepladsen, der som bekendt har vundet mesterskabet, men Carlo Ancelotti, Everton-manager, er sikker på, at The Toffees kan kæmpe med om mesterskabet i Premier Leagues kommende sæson.

“Jeg mener stadig, at vi er på rette vej og kan kæmpe om de øverste placeringer i Premier League – uanset hvad der er sket i denne sæson,” siger Carlo Ancelotti ifølge Daily MIrror.

“Vi var langt mere kompetetive i starten af sæsonen. Mod nogle af de andre stærke hold i ligaen – Chelsea, Liverpool og Manchester City – har vi gjort det godt.”

LÆS OGSÅ: Medie: Messi har bedt sine folk finde bolig i Paris

“Her fik vi resultater, og det giver mig selvtillid. Holdet har forbedret sig, og jeg er sikker på, at vi bliver bedre,” slutter Ancelotti.