Den danske landsholdsprofils AC Milan-eventyr lakker mod enden.

Det har været noget af et udlandseventyr for den unge dansker efter han tilbage i sommeren 2019 byttede Vejle Boldklub ud med mægtige AC Milan.

Og selvom der har været et hav af interesse både fra ind- og udland for Andreas Jungdal, så fortsætter udlandsdrømmen.

Den danske U21-landsholdsmålmand vinker nemlig farvel til den italienske storklub og drager godt 1,5 time sydøst på, hvor han fremover skal vogte buret i Serie B-klubben Cremonese.

Det var det italienske medie Tuttomercatoweb der løftede sløret for historien, og nu kan Fodboldnyheder.dk bekræfte fra kilder tæt på danskeren, at han fremover skal slå sine folder i Cremonese.

Selvom der har været meget på tåle om hvorvidt den unge dansker skulle udlejes eller sælges, så bliver der tale om en permanent aftale.

Andreas Jungdal nåede aldrig kampe for klubbens første hold, og U21-landsholdsmålmanden var senest udlejet til SCR Altach, hvor det blev til seks ligakampe i træk, før en skade holdte ham ude fra grønsværen.