Ifølge den tidligere Manchester United-spiller og nuværende ekspert hos Sky Sports, Gary Neville, er det fortsat Liverpool og Manchester City, der er favoritter til at vinde Premier League i denne sæson. Han mener, at de er favoritter, da de ganske enkelt er bedre hold end De Røde Djævle.

LÆS OGSÅ: Bruno Fernandes bryder tavsheden efter at være blevet udskiftet i Liverpool-opgøret

Han giver dog også udtryk for, at han mener, at der er en spinkel chance for, at Manchester United kan blive mestre. Skulle det ske, at de bliver mestre, er det første gang siden 2012/13-sæsonen, at The Red Devils vinder ligaen og titlen.

“Den lille chance Manchester United har for at vinde ligaen i år, afhænger af, at sådan en som Paul Pogba leverer det bedste fodbold han kan i 2-3 måneder, hvilket han er i stand til,” lød det fra Gary Neville.

Gary Neville er nemlig af den opfattelse, at Paul Pogba har en vindermentalitet, som er krævet, hvis man skal være en del af den absolutte top i den engelske liga, hvor der er hård konkurrence.

LÆS OGSÅ: Brasilianske Fred håber at blive husket af Manchester United-fans i mange år

“Han har selvtillid og arrogance – god arrogance i den forstand, at han tror på sig selv. Han mener selv, at han bør spille i de største kampe og vinde titler. At tænke positive tanker, at tænke, at du er den bedste, er vigtigt, når du gerne vil vinde,” udtalte den tidligere spiller for De Røde Djævle også.