Efter at være gået glip af Mykhaylo Mudryk, har Arsenal rettet deres blik mod Serie A.

I lang tid tydede det på, at Mykhaylo Mudryk var på vej til Arsenal. I sidste øjeblik tog det hele en drejning, og han har nu skrevet under på en kontrakt med Chelsea.

LÆS OGSÅ: Efter køb af Mudryk: Chelsea vil sælge stjerne

Det har medført, at Arsenal må se sig slået, hvorfor de er nødt til at lede efter andre kandidater til at styrke deres offensive.

Det italienske medie Calciomercato skriver, at det har fået dem til at kigge i retning af Serie A, da de skulle have et ønske om at hente angriber Dusan Vlahovic i Juventus.

Hvis det er noget, der skal blive en realitet, skal den engelske klub være klar til at finde det helt store checkhæfte frem, da han ikke bliver billig at bringe til Premier League.

Den 22-årige Vlahovic blev hentet til Juventus fra Fiorentina i januar sidste år. Her betalte Torino-klubben intet mindre end 81 millioner euro, for at hente ham.

LÆS OGSÅ: Barcelona og Inter i dialog om to byttehandler

I denne forbindelse skrev han under på en kontrakt, der løber frem til juni 2026, og Transfermarkt vurderer nu, at hans markedsværdi er 85 millioner euro.