Guardiola er frustreret over Gündogan: Ønsker ikke at forlænge

Redaktionen — 11. mar 2019 12:04

Manchester Citys manager håber, at tyrkeren vil skrive under på en ny kontrakt, men det ser ikke ud til, at Ilkay Gündogan har lyst til at blive i klubben, siger han. 

28-årige Ilkay Gündogan skiftede fra Borussia Dortmund til Manchester City for cirka 150 millioner kroner i 2016.

Og ifølge Mirror er Pep Guardiola opsat på, at den tyrkiske midtbanespiller har en nøglerolle at spille på holdet i fremtiden, og den spanske manager fortæller, at klubben gerne vil forlænge hans kontrakt. Men det ser ikke ud til, at spilleren har det på samme måde. 

”Vi vil gerne (forlænge), men det afhænger af ham selv og klubben, så jeg ved det ikke. Forhåbentlig bliver han. Det vil jeg foretrække, men samtidig vil jeg også have, at han selv ønsker at blive. Hvis han ikke vil blive, så skal han væk.

Hvis han blive her, så skal vi have en snak med ham om en kontrakt. Vi forlængede kontrakten med Kevin De Bruyne i løbet af nogle dage – og det samme med Gabriel Jesus. Men Gündogan vil ikke lige nu, så vi må vente og se,” siger Guardiola ifølge det engelske medie. 

Ilkay Gündogan har været på banen i 24 ligakampe i denne sæson og 16 af dem som starter. Det er blevet til fem mål og to assists. 

I det interview, som Guardiola gav efter 3-1-sejren over Watford i lørdagens kamp for de forsvarende mestre i Premier League, havde manageren også et par ord at knytte til Raheem Sterlings præstation og fremtid. Englænderen scorede alle Citys tre mål. 

”Raheem kan gøre det bedre. Han scorede tre mål. Det er vi glade for, men han kan gøre det endnu bedre. Første halvleg var ikke så god fra hans side,” pointerede Pep Guardiola. 

Manchester City fører ligaen med et enkelt point ned til Liverpool på andenpladsen med otte runder tilbage i sæsonen.

Andre læser

Kommentarer

  1. Der er intet indhold

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Følg Fodboldnyheder