Sponsoreret indhold

De første runder er overstået efter vinterpausen, og indtil videre er der ikke vendt meget op og ned på tabellen endnu. De eneste reelle overraskelser der har været, er velsagtens at FCK har floppet i de to første kampe, mens AC Horsens lukkede seks mål ind mod FC Nordsjælland.

FC Midtjylland trækker fra i toppen, men på topscorerlisten er det til gengæld ikke ulvene der ligger i toppen.

Og dog.

Kamil Wilczek ligger i øjeblikket på førstepladsen i Superligaen med sine 17 scoringer. Mange af disse med hovedet, så han er nok glad for, at der ikke bliver spillet med golfbolde i Superligaen. 

Problemet for Wilczek og Brøndby er bare, at han ikke længere tørner ud for klubben. Wilczek blev nemlig solgt i vintervinduet, og dermed kan han ikke banke flere mål ind i Superligaen.

FC Midtjylland havde inden vinterpausen ikke en kandidat, der lå i toppen af topscorertabellen. Hvad gør man så? Jo man køber da bare andenpladsen på listen.

Ronnie Schwartz bankede mål ind på stribe for Silkeborg, og nu er han allerede begyndt at score mål for FC Midtjylland, som han skiftede til i vinterpausen.

Det betyder, at FC Midtjylland i øjeblikket sidder på andenpladsen på topscorerlisten med Ronnie Schwartz, der har scoret 13 mål i denne sæson.

Meget kunne også tyde på, at Ronnie Schwartz bare skal score fem mål, for at sikre sig topscorertitlen i Superligaen i denne sæson, for på 3. pladsen finder vi endnu en spiller, der ikke længere er i Superligaen.

Flere er blevet solgt

Bashkim Kadrii blev nemlig solgt til klubben Al Fateh SC, så hans scoringstotal på 10 mål bliver altså ikke forøget i resten af denne sæson.

På en delt fjerdeplads finder vi to spillere på 9 mål. Patrick Mortensen og Pieros Soitirou. Som de fleste dog er bekendte med, så blev Soitirou solgt i vinterpausen, og dermed er det kun Patrick Mortensen der er tilbage på 4. pladsen.

Meget kunne derfor tyde på, at topscorertitlen skal findes mellem Kamil Wilczek, Ronnie Schwartz og Patrick Mortensen.

Hvad med assistslisten?

Tager vi et kig på hvem i Superligaen, der laver flest assists, så er der færre på denne liste, der er blevet solgt. Måske de udenlandske klubber går mere op i, hvem der laver basser end hvem der assisterer?

Simon Hedlund fra Brøndby topper i øjeblikket assistlisten og det gør han sammen med Victor Fischer fra FCK. Begge spillere ligger på 8 assists. Lucas Andersen fra AaB deler 2. pladsen med Mustapha Bundu fra AGF, da de begge ligger med 7 assists.

På de efterfølgende pladser er der fire spillere der deler med 6 assists, og det er Evander fra FCM, Mikkel Rygaard fra FCN, Rezan Corlu fra Lyngby og Mads Emil Madsen fra Silkeborg.

Der ligger mange spillere med hhv. 5 og 4 assists, men det ville være frås at nævne dem.