Harry Kane får tilladelse til at forlade Tottenham til sommer. Det bliver dog kun en realitet, såfremt en klub vil købe ham i en kontant handel. Det vil sige, at Tottenham ikke har i sinde at acceptere en byttehandel.

LÆS OGSÅ: Cristiano Ronaldo udforsker sine muligheder

Den 27-årige angriber har i et stykke tid været rygtet væk fra London-klubben. I denne forbindelse er der også blevet skrevet, at der er interesse fra flere andre Premier League-klubber. Blandt andet skulle både Chelsea samt begge Manchester-klubber være interesserede.

Ifølge The Sun er City villige til at tilbyde Tottenham både Raheem Sterling og Gabriel Jesus samt 60 millioner pund i bytte for Harry kane. Alligevel ser det dog ikke ud til, at det er nok til at overbevise Tottenham og formand Daniel Levy om at sælge englænderen.

The Sun skriver også, at Daniel Levy ikke er interesseret i at sælge Harry Kane for mindre end 150 millioner pund. Derudover skiver mediet også, at klubben kun vil acceptere kontante tilbud.

Levy har selv planer om at styrke sin trup efter en skuffende 2020/21-sæson, hvor Tottenham måtte nøjes med en syvendeplads i den engelske Premier League. Desuden måtte de også acceptere, at de for 13 år i træk ikke vandt et trofæ.

Til trods for, at de potentielle tilføjelser af Sterling og Jesus, der begge har vundet flere store turneringer med City, kunne vise sig at være gode tilføjelser, vil en sådan handel medføre, at Tottenham har færre penge at bruge på nyindkøb i det kommende transfervindue.

LÆS OGSÅ: Barca kan tabe endnu en transferkamp: Storklub giver Memphis Depay lukrativt tilbud

Begge Manchester-klubben og Chelsea menes at have holdt samtaler med Kanes repræsentanter i de sidste par måneder. Det forventes dog ikke, at hans fremtid bliver afgjort, før EM er overstået.