Et coronaudbrud har resulteret i, at de har været nødt til at sende alle spillere hjem i Premier League-klubben Newcastle, da de skal isolere sig.

LÆS OGSÅ: FA Cup-udtrækning: Disse kampe skal spilles

Det er også ensbetydende med, at holdet kan risikere ikke at kunne træne sammen, før det er tid til at spille mod Aston Villa i en udekamp på fredag. Det skriver The Telegraph.

I løbet af weekenden var man nødt til at lukke ned for Newcastles træningsanlæg som følge af et coronaudbrud. Det vil det blive ved med at være lidt endnu, da der fortsat er en risiko for smitte med coronavirus. Det vides ikke, hvornår der åbnes op for det igen.

Newcastle har foretaget er stort antal tests henover weekenden, hvilket har resulteret i flere positive coronatests mandag.

Reglerne i Premier League i forhold til coronavirus er meget klare. En kamp kan ikke blive udsat som følge af et coronaudbrud, hvis den respektive klub kan stille med mere end 14 spillere, der er på en professionel kontrakt.

LÆS OGSÅ: Manchester United møder svækket PSG: To yderligere spillere er ude

Det siges dog, at der er en risiko for, at den kommende kamp mellem Newcastle og Aston Villa kan ende med at blive udsat netop som følge af dette.