Sponsoreret indlæg

Sport er et mangeårigt fænomen, som har en stor kultur bag sig. Man kan spore det helt tilbage til oldtiden, selvom den moderne sportskultur har store forskelle herpå. De fleste af os kender de store stadions, de lokale sportsklubber indenfor foreningslivet og den store debat der er omkring sporten – især læsere af denne nyhedsside. 

Fremkomsten af e-sport kulturen har dog også vundet frem i stor hast de seneste år. Det er nu blevet mere almindeligt, at e-sport også nævnes i sportssektionen i nyhederne. De store turneringer indenfor e-sport får også et tiltagende større publikum. Så hvad er denne nye form for sport og er den så anderledes end andre sportsstyper?

Sport har mange varianter

Når man nævner sport, tænker de fleste på fysisk bevægelse, såsom fodbold, håndbold, basketball eller lignende. Mange glemmer her, at skak også betegnes som en sport og har været det længe. Her er det ikke så underligt, at turneringer indenfor video- og computerspil også kaldes en sport, dog med det tilnavn, at det angives som e-sport. 

E-sport er en fællesbetegnelse for alle de mange typer af video- og computerspil, der kan indgå. Det kunne eksempelvis være det populære Counter-Strike, som var et af de første spil, der nåede bred folkelig anerkendelse og populære hold der konkurrerede på eliteniveau. I nyere tid har League of Legends været meget populært i Asien, men denne sport er også begyndt at få mere og mere indpas i Europa, til trods for at Counter-Strike endnu er mere populært. 

Andre former for e-sport er stadig mest populært i de asiatiske lande, såsom turneringer indenfor Starcraft eller Tekken. Generelt kan man sige, at det har været mere populært i Asien i længere tid, især i Japan og Sydkorea, hvorimod det nu er fremvoksende i Europa.

Mange tegn på e-sportens fremkomst

Et er, at e-sporten bliver omtalt mere og mere på de forskellige nyhedssider om gaming , der findes derude. Dette er i sig selv et stort tegn på den fornyede opmærksomhed.

På landsplan ser man dog også et alternativ til de velkendte sportsklubber og sportsbarer – nemlig e-sportsbarer. Man har især set disse i København, hvor det fungerer på samme måde på en sportsbar. Forskellen er blot, at i stedet for en fodboldturnering på skærmene, så er det nu e-sporten som dyrkes.

Vi er uden tvivl ikke færdige med at se denne tendens vinde frem i Danmark.